Øvrige services

Dækhotel

Står dine vinterdæk og sommerdæk bare og fylder i garagen, og vil du gerne bruge pladsen til noget andet? Så er der hjælp at hente hos First Stop Kolding. Vi har Danmarks bedste dækhotel og er stolte af at kunne yde en god service, til de skarpeste priser på markedet. Hos First Stop Kolding kan du trygt få opbevaret dine sommerdæk eller vinterdæk, så du sparer pladsen derhjemme. Vi sørger for professionel opbevaring under gode forhold, så dine dæk klarer sig optimalt igennem alle årstider, og er klar til en ny sæson på landevejene.

For at sikre optimal førlighed og sikkerhed på vejene er det vigtigt, at dine dæk bliver opbevaret køligt, mørkt og tørt. Sollys og varme kan gøre skade på gummidækkene, som kan resultere i nedsat køreegenskaber. Desuden bør dæk altid opbevares monteret på fælge ved at hænge dem på dækstativ eller stable dem ovenpå hinanden. Opbevares dæk uden fælge er det vigtigt, at de bliver drejet engang i mellem og står oprejst, ellers kan de blive skæve.

Vi tilbyder hjulskifte + opbevaring af dæk til 350kr halvårligt.

A/C service til bilen

Dit A/C- & klimaanlæg kræver service og vedligeholdelse lige så meget som resten af bilen gør det. Et airconditionanlæg taber med tiden sit kølemiddel og dette kan medføre, at køleevnen bliver nedsat eller helt forsvinder, hvilket resulterer i et dårligt indeklima

Ved hyppigt at få lavet et aircon service, er din garanti for et velfungerende airconditionanlæg. Ved at få lavet løbende A/C service sikrer du dig at du ikke skal ud i en dyr udskiftning af hele bilens anlæg. For at undgå dette er det vigtigt at rense anlægget minimum hver andet år, og samtidig skifte væsken, fordi der kan ophobe sig mange bakterier heri.

First Stop Kolding har det nyeste udstyr til test og udbedring af problemer med dit A/C anlæg. Vi kontrollere ranlægget, skifter kølemiddel og kompressorolie, ligesom vi undersøger, om der er utætheder nogle steder i anlægget.
Hvis du har utætheder, kan det medføre, at der siver bakterier og dårligt luft ind i bilen.
Så et A/C service er en god investering på både kort og lang sigt

Rudeskift

Hos First Stop Kolding kan vi hjælpe dig med rudereparationer og hele udskiftninger af forruden hvis uheldet har været ude.

Ofte kan vi reparere ruden efter et stenslag. Særligt hvis du selv dækker området af, lige efter stenslaget er opstået. Det forhindrer nemlig snavs og skidt i at sætte sig i området, hvilket minimerer risikoen for at ruden revner og sprækker på grund af kombination af tilgået fugt og frostgrader.

Reparation eller ny rude?

I de fleste tilfælde kan et stenslag repareres direkte på vores værksted på Hesselly 13. I nogle tilfælde skal din rude udskiftes helt, hvis der er opstået større skader eller stenslaget er løbet videre fra selve slaget og udgør en risiko.

Vi kan også reparere forsikringsskader, så tag bare fat i os hvis uheldet er ude.

Olieskift

De færreste ønsker store regninger fra deres biler. Derfor er det vigtigt at holde sin bil ved lige, så man undgår større skader, som kræver store reparationer. En af de ting, som man skal være opmærksom på, er at få foretaget olieskift. Dette kan virke ganske simpelt og som en mindre detalje, men får man ikke lavet dette olieskift, vil motoren ikke blive smurt tilstrækkeligt, hvilket kan forårsage store skader. Når man får lavet et olieskift, bør man i samme omgang få skiftet oliefiltret. Det skyldes, at filteret ikke er produceret, så det kan holde længere end den tid, der går mellem olieskift.

Hvis man ofte kører korte ture, bliver olien hurtigere slidt end ved længere ture. Her bør man derfor være ekstra opmærksom på at få foretaget sit olieskift i tide. Er man i tvivl om, hvornår der bør foretages et olieskift, kan det være en fordel altid at få det gjort ved serviceeftersyn. Kører man dog mange korte ture kan det også være nødvendigt at få gjort imellem disse serviceeftersyn.

Pris på olieskift

Hos First Stop Kolding bruger vi motorolie af høj kvalitet, men til lave priser. Vores motorolie kommer fra nogle af de bedste producenter. Vi garanterer derfor solid beskyttelse i viskositetsklasser og produkter, som gør motoren renere og øger slidstyrken.

Selvom vores produkter er af højeste kvalitet, er vores pris på olieskift en af de bedste på markedet. Vi tilbyder god service i forbindelse med dit olieskift til en konkurrencedygtig pris.

Olieskift på bil

Olieskift på bil skal foretages jævnligt. Derfor foreslår vi, at du booker din næste tid hos os, inden du forlader værkstedet. På den måde skal du ikke bekymre dig, om hvorvidt du glemmer det. Vi hos First Stop Kolding sørger for at sende dig en påmindelse, når tiden nærmer sig til, at du skal have foretaget olieskift på bil. Samtidig sikrer du, at din bil får det bedst tænkelige olieskift med højkvalitetsolie til en rimelig pris.

Er du i tvivl om, hvornår din bil trænger til olieskift, eller om det er nødvendigt at få skiftet oliefiltret i samme omgang, er du velkommen til at kigge forbi værkstedet. Så tager vi et kig på din bil, og trænger den til et olieskift, finder vi tid til at få det ordnet. Har du andre spørgsmål angående olieskift, kan du kontakte os telefonisk.

Vores medarbejdere hos First Stop Kolding er yderst kompetente og har bredt kendskab til forskellige typer oliefiltre. Der er derfor ingen grund til at overveje to gange, om ekspertisen hos os er tilstrækkelig. Vi tager god hånd om din bil, og garanterer hurtig og stabil service, så du igen kan få din bil med ud på vejene.

Bremseservice

Få tjekket dine bremser hos First Stop Kolding

Som bilejer er der særligt én komponent i din bil, som du uden tvivl gerne vil kunne stole på til hver en tid. Det er selvfølgelig bilens bremser. Selv om det også er lækkert med en motor, der spinder som en mis, og et klimaanlæg, der duer hver gang du tænder det, er det selvsagt ret væsentligt, at du kan sænke bilens fart og bringe den til standsning, når det er nødvendigt.

Men som alt andet bliver også bremserne nedbrudt over tid, og det siger sig selv, at jo mere slitage der er på dine bremseskiver og -klodser, desto ringere fungerer de, og i yderste konsekvens kan du være så uheldig, at du kommer ud for et bremsesvigt. Og det kan resultere i meget ubehagelige scener, som ingen af os ønsker at finde os selv i.

Slitage på bremserne kommer naturligvis af vedvarende brug, men derudover spiller vind og vejr faktisk også en stor rolle for effektiviteten på bremseskiver og -klodser. Der vil nemlig uundgåeligt sætte sig en masse snavs og smuds på bremserne, og det er med til at nedsætte deres effekt.

Løsningen er simpel, og den går simpelthen ud på, at du jævnligt – gerne halvårligt – lader din bil undergå en omgang bremseservice. Det er noget vi hos First Stop Kolding er eksperter i, og vi vil med glæde sørge for, at din bil er tip-top og klar til at bringe dig sikkert rundt.

Når du bestiller et bremseservice hos First Stop Kolding, vil arbejdsgangen være således, at vi afmonterer bilens bremseskiver og -klodser og skiller dem ad. Derpå tager vi hver enkelt del og renser dem, så de er fri for snavs. Vi vurderer selvfølgelig også graden af slitage, og vi udskifter om nødvendigt de dele, der måtte trænge. Vi renser, smører og udskifter altså dine bremser, så du kan afhente en bil, der er helt og aldeles sikker at køre i.

Moderne biler er udstyret med et såkaldt ABS- eller ESP-bremsesystem. Det er intelligent og meget smart og sikkert, men det er altså også systemer, der forudsætter, at bremserne er fuldt duelige. Som nævnt kan konsekvensen i yderste tilfælde være, at bremserne simpelthen ikke virker og vil svigte dig.

Det kan faktisk være overordentligt svært at vurdere, hvorvidt din bils bremseskiver og -kloder trænger til en omgang bremseservice, men der er nogle symptomer, som du i hvert fald skal reagere på, hvis du oplever dem i forbindelse med kørsel.

Hvis du eksempel synes, at der kommer nogle små stød eller nogle træk i bilen ved nedbremsning, er det sandsynligvis bremserne, den er gal med. Det samme er gældende, hvis dine bremser hyler eller afgiver andre mislyde. Husk på, at selvom du ikke oplever disse symptomer, er det altså alligevel en god idé at lade First Stop Kolding give din bil en bremseservice.

4-hjulsudmåling

FÅ ANALYSERET DIN BIL MED NYESTE TEKNOLOGIDet sikrer en bedre økonomi, højere sikkerhed og køreglæde.

First Stop Kolding har noget af markedets bedste udstyr til 4-hjulsudmåling. Men hvad gør det af forskel at få lavet en udmåling.

En 4-hjulsudmåling og sporing sikrer retningsstabilitet på dine dæk under kørslen. Kører din bil skævt, opstår der mere slid på dine dæk, og derved forkortes deres levetid. Derudover bliver rullemodstanden større, hvilket betyder, at dit brændstofforbrug forøges. Så en 4-hjulsudmåling sikrer dig dermed bedre styreegenskaber og komfort under kørslen – og det er bedre for pengepungen.

En komplet udmåling tager omkring 30 min., da vi råder over avanceret computerudstyr. Udmålingen resulterer i data der viser alle nødvendige informationer om bilens hjulvinkler. Det giver vores mekanikere mulighed for at fintune bilen, så den yder bedst muligt.

Besøg os hos First Stop Kolding og lad os hjælpe dig med at øge din bils dæks levetid.